Logo

EL:CON søger indkøbsassistent

EL:CON søger en analytisk og grundig indkøbsassistent til indkøbsafdelingen i Aarhus.

Om stillingen
Som indkøbsassistent i EL:CONs indkøbsafdeling bliver du en vigtig person, som gør en forskel i EL:CONs indkøbsfunktion. Dine opgaver bliver blandt andet analyse, vedligeholdelse og optimering af kontrakter, kortlægning af økonomiske drivere i indkøbskontrakter, vedligeholdelse af indkøbsstamdata, løbende prisbenchmark i markedet samt ad hoc fakturatjek (stikprøver) på prisaftaler. Du skal følge op på og håndtere eventuelle kvalitets- og leveranceproblemer og generelt supportere den daglige drift i indkøb.

Du passer godt ind til os, hvis du:
• Evner at fordybe dig i detaljen, når det er nødvendigt
• Er vedholden, så længe det giver værdi
• Evner at sætte dig ind i og forstå problemstillinger hurtigt
• Finder det naturligt at arbejde med tal
• Er kreativ og ser bedre og mere hensigtsmæssige måder at arbejde på
• Er udadvendt, robust, har et positivt væsen og er serviceminded.

Din profil
Du er uddannet indkøbsassistent eller tilsvarende og har erfaring med det hav af arbejdsfunktioner, der skal løses, alt imens du med dit store overblik sørger for, at dine dygtige kollegaer får en daglig, uundværlig støtte. Du har erfaringen og ballasten, der gør, at du får en meget central rolle på kontoret. Du kan arbejde selvstændigt og koordinere dine egne opgaver med friskt gå-på-mod.

Hos os får du:
Stor frihedsgrad og mulighed for den selvstændige person at gøre en forskel i EL:CONs indkøbsfunktion. Mulighed for at blive en vigtig kollega i et strategisk indsatsområde med stort fokus fra ledelsen. God mulighed for at sætte dit personlige aftryk i en ung virksomhed. Du får stor variation i opgaverne og dermed mulighed for at få indsigt i mange forskellige problemstillinger. Vi har desuden sundhedsforsikring, diverse personalegoder samt løn– og ansættelsesvilkår, der modsvare dine kvalifikationer.

Ansøgning
Kontakt indkøbschef Mads Langberg på telefon 4122 2181, hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen.
Jobbet søges via nedenstående link snarest muligt.

Tiltrædelse
01-12-2017 gerne snarest muligt. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Ansøgningsfrist
22-09-2017

Om EL:CON
EL:CON er en solid landsdækkende installatørvirksomhed med flere hundrede medarbejdere, hovedkontor i Aarhus og afdelinger i hele landet. Virksomhedens størrelse og landsdækkende net af lokale afdelinger betyder, at vores kunder altid kan trække på tekniske specialister og store ressourcer inden for blandt andet elinstallation, bygningsautomatik, energioptimering, løsninger til vedvarende energi, sikring, indeklima, automation, termografering, forsyningsanlæg, vejbelysning og trafiksignaler. EL:CON er ejet af energiselskabet NRGi. Se mere på www.elcon.dk

Selskab: EL:CON A/S

Ansøgningsfrist: 22-09-2017

Send ansøgning