Logo

Bliv elektrikerlærling i EL:CON

Vil du være en del af en hurtigt voksende, landsdækkende virksomhed, der tilbyder gode muligheder for ansættelse efter endt uddannelse? Så ansøg om læreplads hos EL:CON A/S allerede i dag. Vi behandler ansøgninger løbende.

Om at være lærling i EL:CON

Som lærling i EL:CON vil du opleve at blive udfordret fagligt hver dag. EL:CON gør meget ud af uddannelsen af lærlinge, og du skal være indstillet på, at give den en tand ekstra. Til gengæld vil du blive en del af et professionelt fællesskab, hvor der er stor fokus på din uddannelse og fremtid.

Din profil

Hos EL:CON A/S ansætter vi aktive og ansvarsbevidste lærlinge. Vi stiller krav til vores lærlinge, og derfor søger vi personer, som opfylder nedenstående:  

  • Du er aktiv
  • Du er mødestabil
  • Du klarer dig godt i skolen 
  • Du er god til dansk og engelsk
  • Du brænder for faget 
  • Du har en positiv indstilling og er rar at omgås  

Vi tilbyder 

EL:CON A/S er en landsdækkende elinstallationsvirksomhed med over 700 medarbejder og en bred vifte af kompetencer. Vi har som mål at være markedsførende i antal lærlinge og vi ansætter en meget stor andel af de lærlinge vi uddanner. Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores lærlingeuddannelse, så vi kan tilbyde et højt fagligt niveau, gode sociale rammer og solide karrieremuligheder.

Ansøgning

EL:CON A/S modtager kun ansøgninger via vores online jobportal. Send derfor din ansøgning via nedenstående link, hvis du er interesseret i en læreplads hos EL:CON A/S.

Vi vil gerne læse om, hvorfor du søger læreplads hos netop os, hvorfor elektrikerfaget interesserer dig, lidt om hvem du er som person og hvad du laver i din fritid. Du må også meget gerne vedhæfte et billede.

Husk at skrive dine kontaktoplysninger, hvornår du kan starte samt i hvilken afdeling, du kunne tænke dig at komme i lære.

Vi glæder os til at høre fra dig.                          

                                                                                                                                                                  

Kontakt?

Har du spørgsmål vedrørende læreplads i EL:CON kan du kontakte vores HR-afdeling på hr@elcon-as.dk eller ringe til HR-medarbejder Venca Vedsø på telefon 41 22 23 92.


Selskab: EL:CON A/S

Ansøgningsfrist: -

Send ansøgning